Timepris værksted: sådan beregner du den enkelt

Sådan beregner du timeprisen på dit værksted: salgbare timer, omkostninger, break-even-timepris, fortjeneste og faste priser på de almindelige opgaver.

Fatih Bilgiç · · 6 min. læsetid

Spørger du en værkstedsejer, hvordan timeprisen blev fastsat, lyder et almindeligt svar: ”Jeg kiggede på, hvad de andre tager, og gik lidt under.” Det er en pris, men det er ikke en beregning. Værkstedet på den anden side af vejen har anden husleje, andre lønninger og ved måske slet ikke, om det tjener penge. Her får du en enkel metode til at regne din egen timepris ud fra dine egne tal: hvor mange timer du reelt kan sælge, hvad de timer skal betale, hvor break-even ligger, og hvordan du lægger fortjeneste oveni. Alle beløb i eksemplerne er opfundet for at vise regnestykket. Sæt dine egne tal ind.

Derfor virker det ikke at kopiere naboens timepris

En timepris har ét job: de timer, du sælger på et år, skal betale for hele værkstedet og levere et overskud. Om en pris er ”høj” eller ”lav”, siger intet om det. To værksteder kan tage samme timepris, og det ene taber penge på hver opgave, fordi det sælger færre timer eller har højere omkostninger.

Markedet har stadig betydning. Det fortæller, hvad kunderne er vant til at se. Men det kommer i anden række: først skal du kende den timepris, som du ikke må komme under, uden at du arbejder gratis.

Trin 1: Tæl de timer, du reelt kan sælge

En mekaniker, der er på arbejde i otte timer, producerer ikke otte fakturerede timer. Biler skal flyttes, reservedele kommer for sent, en fejlsøgning tager længere tid, end kunden vil betale for, og nogen skal tage telefonen. Timerne på fakturaerne er altid færre end timerne på timesedlen.

Regn det ud i to trin:

  • Mødetimer: antal mekanikere × timer pr. uge × arbejdsuger pr. år. Træk ferie, helligdage og et beløb til sygedage fra.
  • Salgbare timer: den del af mødetimerne, der ender på en faktura. Mål den ud fra dine egne arbejdsordrer over nogle måneder. Brug ikke et tal fra en anden.

Eksempel: to mekanikere, 40 timer om ugen, 46 arbejdsuger. Det giver 2 × 40 × 46 = 3.680 mødetimer. Viser dine tal, at cirka 70 procent af tiden bliver faktureret, har du 3.680 × 0,70 = 2.576 salgbare timer om året. De 70 procent er kun en antagelse i dette eksempel.

Trin 2: Læg sammen, hvad timerne skal betale

Tag et helt år, så de årlige regninger ikke glemmes. I denne guide behandler vi reservedele for sig: reservedele tjener deres egen fortjeneste gennem avancen, og den kan du regne med senere. En forsigtig første beregning lader arbejdslønnen bære hele værkstedet.

OmkostningsgruppeHvad hører med
PersonaleLøn til mekanikere og receptionist, inklusive alt det, arbejdsgiveren betaler oveni.
Din egen lønDet, du skulle betale en anden for at passe dit job. En ejer, der arbejder gratis, skjuler et tab.
LokalerHusleje, el, varme, vand og affaldshåndtering.
UdstyrVærktøj, eftersyn af lifte, abonnementer på diagnoseudstyr, reparationer og penge sat til side til nyt udstyr.
Drift af virksomhedenForsikring, revisor, software, telefon, bankgebyrer, arbejdstøj og forbrugsvarer, du ikke fakturerer.

Eksempel: alt dette lægger sammen til 180.000 om året. Valutaen betyder ikke noget for metoden.

Trin 3: Find break-even-timeprisen

Del de årlige omkostninger med de salgbare timer:

180.000 ÷ 2.576 = 69,88 pr. time.

Det er timeprisen før moms, hvor værkstedet hverken tjener eller taber penge i dette eksempel. Hver time, der sælges billigere, betaler du selv for. Læg mærke til, hvor følsomt tallet er over for de salgbare timer: bliver kun 60 procent af tiden faktureret, falder timerne til 2.208, og break-even-timeprisen stiger til 81,52. Usolgt tid er dyr.

Trin 4: Læg fortjeneste på

Break-even er ikke et mål. Et værksted har brug for overskud for at overleve en stille måned, købe en ny lift og vokse. Bestem, hvor stor en andel af hvert salg af arbejdsløn der skal blive til fortjeneste, og divider. Gang ikke:

Timepris = break-even-timepris ÷ (1 − fortjenesteandel). Med et mål på 15 procent: 69,88 ÷ 0,85 = 82,21 pr. time.

Lægger du i stedet 15 procent oven på (69,88 × 1,15 = 80,36), får du en lavere timepris og en fortjeneste på kun ca. 13 procent af salgsprisen. Forskellen mellem de to beregninger er forskellen på avance og dækningsgrad. Den forklarer vi i vores guide om avance og dækningsgrad på reservedele.

Moms kommer oveni timeprisen. Om du viser priser med eller uden moms over for private kunder, afhænger af reglerne og vanerne i dit land, og er du i tvivl, så spørg din revisor. Selve beregningen foretages altid uden moms.

Trin 5: Gør timeprisen til faste priser

Kunder spørger sjældent efter din timepris. De spørger, hvad et olieskift eller et sæt bremseklodser foran koster. Faste priser på almindelige opgaver er simpelthen din timepris ganget med en realistisk tid, plus reservedelene:

  • Skriv ned, hvor lang tid opgaven tager på en normal dag, ikke på din bedste dag.
  • Gang med din timepris.
  • Læg reservedelene til deres salgspris.
  • Sammenlign resultatet med, hvad du tog for de sidste ti opgaver af samme slags.

I Baktam kan opgaver, du ofte udfører, gemmes som servicepakker med arbejdsløn og reservedele, så den samme opgave får samme pris, uanset hvem der står i skranken. På en arbejdsordre er arbejdsløn og reservedele adskilte linjer, og det er netop det, der gør næste trin muligt. Vil du se, hvordan en god arbejdsordre er bygget op, kan du læse vores guide til at skrive en arbejdsordre.

Trin 6: Kontrollér timeprisen mod dine egne tal

En udregnet timepris er en plan. Om den virker, viser sig i tallene efter nogle måneder. Tre størrelser er værd at se på jævnligt:

  • Timer og arbejdsløn pr. mekaniker. Mekanikerrapporten viser færdige opgaver, arbejdstid, gennemsnitlig tid pr. opgave og arbejdslønnen for den periode, du vælger.
  • Fortjeneste pr. opgave. Rapporten over kostpris og fortjeneste sammenligner salgspris med kostpris, så du kan se, hvilke typer arbejde der betaler sig, og hvilke der ikke gør. Kun ejeren ser denne rapport.
  • Andel af salgbare timer. Sammenlign solgte arbejdstimer med mødetimer. Er andelen lavere, end du regnede med, er timeprisen for lav, eller dagen er dårligt planlagt.

Rapporterne og deres indhold er beskrevet på siden om rapporter til værkstedet. Du kan eksportere dem til Excel og tage dem med til revisoren. Gentag beregningen en gang om året og hver gang en stor omkostning ændrer sig: en huslejestigning, en ny medarbejder eller en lønforhøjelse.

Typiske fejl

  • At dividere med mødetimer. Det giver en behagelig lav timepris, som ikke kan dække omkostningerne.
  • At udelade din egen løn. Så er årets ”overskud” bare din ulønnede løn.
  • At give fejlsøgning væk. At finde fejlen er kvalificeret arbejde. Skriv det som en selvstændig linje på tilbuddet.
  • At gemme en lav timepris bag reservedelene. Det virker, indtil en kunde selv tager reservedelene med.
  • Aldrig at tage timeprisen op igen. Omkostninger stiger hvert år, og en timepris fastsat for tre år siden er i dag en rabat.
  • Rabat på stedet. Ti procent i rabat på fakturaen kan være størstedelen af fortjenesten på opgaven.

En timepris, du selv har regnet ud, er lettere at forsvare, både over for dig selv og over for kunden. Vil du se, hvordan arbejdsordrer, arbejdslønslinjer og rapporter hænger sammen, kan du besøge siden om værkstedssystem til autoværksted.