Fra Excel til værkstedssystem: trin for trin

Sådan skifter du fra notesbog eller Excel til værkstedssystem: forberedelse, import af lister, plan for første uge, teamet og de typiske fejl.

Fatih Bilgiç · · 7 min. læsetid

Mange værksteder kører i årevis på en notesbog, et par Excel-filer og hukommelsen hos dem, der arbejder der. Det går fint, indtil spørgsmål som ”hvilke bremseklodser satte vi på den bil sidst?” eller ”hvor meget skylder han os stadig?” dukker op flere gange om dagen, og ingen kan svare uden at lede. Den her guide er til værksteder, der vil fra papir og regneark til et værkstedssystem uden at miste en uges arbejde: hvad du skal forberede, hvordan du får dine lister med over, hvordan første uge kan planlægges, hvordan du får holdet med, og hvilke fejl du bør undgå.

Hvor notesbogen og Excel kommer til kort

Der er ikke noget galt med en notesbog i sig selv. Problemet er, at oplysningerne ligger ét sted og ofte i ét hoved. Et værksted, der arbejder på papir, kender typisk disse situationer:

  • Bilens historik forsvinder. Kunden siger ”I skiftede tandremmen sidste år”, og for at finde datoen og kilometerstanden må du bladre gamle bøger igennem.
  • Tilgodehavender er spredt. Nogle står bagerst i notesbogen, nogle i et regneark og nogle kun i ejerens hukommelse. En betaling, der ikke blev streget over, bliver til en akavet samtale.
  • Lageret er et gæt. Regnearket siger fire oliefiltre, hylden siger ét, fordi ingen opdaterer en fil med olie på fingrene.
  • Kun én kan bruge det. En fil på kontorcomputeren kan ikke åbnes ved løfteren, og to personer kan ikke trygt redigere den samtidig.
  • Der er intet overblik. Hvad værkstedet tjente i denne måned, er noget, du regner ud, ikke noget, du slår op.

Genkender du to eller tre af dem, har notesbogen nået sin grænse. Selve skiftet er mindre arbejde, end de fleste ejere tror, hvis det er forberedt.

Det skal du forberede, før du skifter

Du behøver ikke flytte hele din fortid. Gamle arbejdsordrer kan blive i de gamle bøger; det, du skal bruge fra dag ét, er de lister, du arbejder med hver dag.

ListeSkal indeholde
KunderNavn eller firma, telefonnummer og for erhvervskunder CVR-nummer og adresse.
KøretøjerNummerplade, mærke, model, årgang, stelnummer (VIN) og aktuel kilometerstand, knyttet til kunden.
Reservedele og varerNavn, varenummer eller stregkode, kostpris og salgspris, momssats, antal på hylden.
TilgodehavenderHvem der skylder dig hvor meget den dag, du skifter. Ét beløb pr. kunde er nok.

Ryd op i listerne, før du flytter dem; det er langt nemmere i et regneark end bagefter:

  • Én række pr. kunde. Slå ”J. Hansen”, ”Jens Hansen” og ”Hansen Jens” sammen.
  • Telefonnumre i ét format og uden bemærkninger i samme celle.
  • Én kolonne pr. oplysning: nummerplade i én kolonne, model i en anden.
  • Tæl hylderne op. Hvis du importerer lagerantal, der har været forkerte i årevis, flytter du bare problemet.

Tag dine lister med i stedet for at taste om

At taste mange års varekort og kunder ind igen er grunden til, at mange værksteder udskyder skiftet. Det er sjældent nødvendigt: næsten alle programmer og alle regneark kan gemme deres lister som en Excel- eller CSV-fil, og et godt værkstedssystem kan læse disse filer.

I Baktam foregår importen i fire trin. Du uploader Excel- eller CSV-filen, og overskriftsrækken og kolonnerne genkendes; du kan ændre enhver kobling. Før noget gemmes, ser du, hvor mange rækker der er nye, hvor mange der ville opdatere en eksisterende post, og hvilke rækker der har fejl. Derefter importerer du. Lagerantal bogføres som åbningslager på den afdeling, du vælger, og en saldokolonne kan skrives på nye kunder som indgående saldo. Rækker med fejl kan hentes, rettes og uploades igen.

Uploader du en fil to gange, opstår der ingen dubletter: varer matches på varenummer, stregkode eller OE-nummer, kunder på telefonnummer og derefter CVR-nummer, og køretøjer på nummerplade. Den fulde liste over felter findes på siden om dataimport.

En plan for den første uge

Vælg en startdato, og hold dig til den. Fra den morgen kommer hver ny bil ind i systemet. Hvis du kører notesbog og program side om side ”for en sikkerheds skyld”, fordobler du arbejdet og sikrer, at ingen af dem er komplet.

  1. Før dag ét: importér kunder, køretøjer og reservedele. Indtast dine virksomhedsoplysninger, momssats og de vilkår, der skal stå på dine dokumenter. Opret et login til hver person.
  2. Dag ét og to: kun arbejdsordrer. Hver bil, der kommer ind, får en arbejdsordre med fejlbeskrivelsen, kilometerstanden og det udførte arbejde. Alt andet behøver ikke være perfekt endnu.
  3. Dag tre og fire: betalinger. Registrér, hvad hver kunde har betalt, og hvad der står åbent, så tilgodehavenderne fremover er samlet ét sted.
  4. Dag fem: reservedele. Læg dele på arbejdsordrerne fra lageret, så antallene går ned af sig selv, og registrér leverancer, når de kommer.
  5. Ugens slutning: se på ugen sammen. Hvad tog længere tid end på papir, og hvorfor? De fleste svar er en manglende vare eller en vane, ikke systemet.

Har du aldrig skrevet en struktureret arbejdsordre, er vores guide til at skrive en arbejdsordre et godt sted at starte, og guiden til lagerstyring af reservedele dækker reservedelssiden.

Sådan får du mekanikere og kontoret med

Et system fejler ofte på et værksted af en enkel grund: ejeren bruger det, og ingen andre gør. Folk vender tilbage til papir, når den nye måde er langsommere for dem personligt. Så gør det hurtigere for hver enkelt:

  • Vis hver person kun sin del. En mekaniker skal se de opgaver, der er tildelt vedkommende, og vide, hvordan en opgave markeres som færdig, på telefonen. Det er ti minutter, ikke en kursusdag.
  • Start med den nysgerrige. Én kollega, der kan lide det, overbeviser de andre bedre end enhver besked fra chefen.
  • Fjern den gamle måde. Så længe notesbogen ligger på disken, bliver den brugt.
  • Brug det selv, synligt. Hvis ejeren hver dag spørger ”står det på arbejdsordren?”, gør det det i anden uge.

Roller: hvem skal se hvad

En notesbog viser alt for den, der åbner den. I et system bestemmer du selv. Før du opretter logins, så tænk over tre spørgsmål: hvem må se priser og kostpriser, hvem må tage imod betalinger, og hvem må ændre indstillinger. I Baktam har hver bruger en rolle, for eksempel ejer, administrator, kasserer eller mekaniker. En mekaniker ser opgaverne, men ikke beløb eller kostpriser, og rapporterne er for ejeren og administratorerne. Det er ofte det, der gør en ejer tryg ved overhovedet at lægge de rigtige tal ind i et system.

Typiske fejl ved skiftet

  • Du vil flytte ti års historik. Start med nuværende kunder, køretøjer og lager. Historikken opbygger sig selv med hver ny arbejdsordre.
  • Du importerer uryddede lister. Dubletter og forkerte antal er nemmere at rette før flytningen end efter.
  • Du skifter i den travleste uge. Vælg en almindelig uge, ikke ugen før ferien.
  • Du bruger alt på én gang. Arbejdsordrer først, så betalinger, så lager. Én ny vane ad gangen.
  • Du beholder notesbogen ”for en sikkerheds skyld”. To systemer giver to udgaver af sandheden.

En kort tjekliste

  • Kunde-, køretøjs- og reservedelslister ryddet op og gemt som Excel eller CSV.
  • Hylderne talt op, tilgodehavender opført pr. kunde.
  • Listerne importeret og stikprøvekontrolleret: fem kunder, fem køretøjer, fem reservedele.
  • Virksomhedsoplysninger, momssats og dokumentvilkår indtastet.
  • Et login og en rolle til hver person.
  • Startdato aftalt med holdet, notesbogen lagt væk den morgen.
  • En gennemgang ved udgangen af første uge.

Vil du se, hvordan det daglige arbejde ser ud efter skiftet, gennemgår vores side om værkstedsprogram til selvstændige autoværksteder arbejdsordrer, lager og betalinger i ét system.